Hvordan lægger man brudemakeup i form af lilla smoky eyes?


Hvilke kosmetikprodukter bør man bruge og hvornår er det bedst at lægge brudemakeup? Før eller efter, at man har været hos frisøren? Det er et spørgsmål som alle kvinder stiller sig selv inden de skal giftes. Makeuppen skal naturligvis lægges efter, at man har fået sat håret. Brudemakeup kan ikke lægges mens man krøller hår eller sætter dekorationer i håret, da man kan komme til at tørre det af. Derudover kan frisøren komme til at vaske makeuppen af, når han eller hun vasker brudens hår. Derfor er det nemmest at lægge makeup når håret er blevet sat.

Om morgenen eller lige før brylluppet? Det er et andet spørgsmål som ofte stilles. Hvis man lægger makeup alt for tidligt har det tendens til at løbe, hvilket gør, at det ikke ser godt ud under brylluppet men hvis man lægger det for sent kan det være, at man ikke har tid til at tage brudekjolen på og hilse på brudgommen og hans forældre. Man vil jo nødigt komme for sent til sit eget bryllup.

Hvilke produkter bør man bruge når man lægger brudemakeup? Disse produkter skal leve op til en lang række forventninger. Først og fremmest skal de være god kvalitet. Kosmetikprodukter som er god kvalitet holder længere og ser derfor bedre ud i længden. Mange af dem kan endda overleve en hel nats dans – som brud vil man jo helst ikke have, at ens mascara ender på kinderne og læbestiften er helt forsvundet. Dernæst skal de camouflere godt. Hvis bruden døjer med acne, mørke rande, ar, eller misfarvninger kan hun med fordel købe produkter som dækker disse ufuldkommenheder. Man kan vælge produkter, som dækker huden grundigt og samtidig ser naturlige ud. Sidst, men ikke mindst, skal man lægge mærke til produkternes egenskaber, da de fleste produkter udvikles til en speciel hudtype. Folk med sensitiv hud skal helst have produkter med mineraler og folk med tør hud kan med fordel bruge fugtende produkter. Til fedtet hud bør man anskaffe sig mattende produkter.

Gør-det-selv: Brudemakeup med lilla smoky eyes

Man kan sagtens lægge sin egen brudemakeup og på den måde spare sig et kosmetologbesøg. Et klassisk look som man aldrig kan tage fejl med er smoky eye, i dette tilfælde med lilla nuancer. Anvend først den gennemsigtige primer fra Smashbox. På denne måde vil makeuppen holde meget længere. Anvend derefter en fugtende læbepomade på læberne og et lag MAC foundation i en nuance som passer til din hudtone. Brug en stor, flad makeupbørste til at fordele dette produkt. Dæk dernæst de mørke rande under øjnene med MAC concealer. Dette produkt skal dubbes ind i huden for at opnå det optimale resultat. Brug Kryolan pudder for at få makeuppen til at holde længere.

Så er det tid til øjenmakeup. Start med at markere formen af dine øjenbryn med en øjenskygge eller øjenbrynsblyant. Dæk dernæst øjenlågene med Bobbi Brown Long-Wear Eye Base og marker vandlinjen med en hvid eyeliner. Anvend et lag écru øjneskygge langs øjnenes indre hjørner og tegn derefter en streg over og under øjnene med en sort Kohl blyant. Smuds derefter eyelineren ud med en brun øjenskygge, i retningen af øjnenes ydre hjørner. Anvend derefter et lag lilla øjenskygge på halvdelen af øjenlågene og en lys pink cremeskygge på resten af øjenlågene. Med dette produkts konsistens kan din hud ikke se andet en smuk ud. Lim derefter et par falske vipper på og dæk dem med et lag Max Factor 2000 Calorie mascara. Giv dit ansigt et mere udskåret look ved at bruge lidt bronzer langs kindbenene og toppen af panden. Marker kinderne med blush og tegn dine læber op med lys pink læbeliner. Brug derefter en Dior læbestift i en lignende farve.

Så er dit bryllupslook klart.